Velkommen til foreningens hjemmeside

Grundejerforeningen Rosensgadekarreen blev stiftet i 1983 i forbindelse med saneringen af karreen omkranset af Mejlgade, Rosensgade, Volden og Graven. Ifølge tinglyst deklaration på alle matrikler i Rosensgadekarreen er ”den til enhver tid værende ejer ejendommene omfattet af nærværende deklaration pligtig at indtræde i et ejerlav, som stiftes ved Byfornyelsesselskabets foranstaltning. Ejerlavet skal varetage fælles interesser indenfor området, herunder drift og vedligeholdelse m.v. …”

Formålet med denne hjemmeside er at give foreningens medlemmer let adgang til relevante oplysninger om foreningen og dens virke. Kritik og forslag til forbedringer modtages gerne.